Deutsch Website, wo Sie Qualität und günstige https://medikamenterezeptfrei2014.com/ Viagra Lieferung weltweit erwerben.

Zufrieden mit dem Medikament, hat mich die positive Meinung levitra kaufen Viagra empfahl mir der Arzt. Nahm eine Tablette etwa eine Stunde vor der Intimität, im Laufe der Woche.

(microsoft word - landsd\346kkende klinisk retningslinje vedr\370rende - endelig version.doc)

Landsdækkende klinisk retningslinje vedrørende
udredning og behandling af depression hos børn og unge
Vedtaget på BUP-DKs bestyrelsesmøde d. 11/10 - 2011
Retningslinjen bør revideres senest september 2013
Forfattere
Merete Juul Sørensen, afdelingslæge, ph.d. Baggrund:
BUP-DK har – i lighed med en lang række andre videnskabelige selskaber – besluttet at udgive kliniske retningslinjer for en række hyppige psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, der udredes og behandles i børne- og ungdomspsykiatrien. Formål:
At sikre ensartet udredning og behandling af faglig god kvalitet i børne- og ungdomspsykiatri. Målgruppen er læger i den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri. Baggrundsviden om depression hos børn og unge
Definition af aldersgrupper
Udredning og behandling af depression hos børn i førskolealderen er et komplekst område og evidensen for at anvende principper vedrørende skolebørn og unge til børn i denne aldersgruppe er meget begrænset1. Nedenstående anbefalinger kan således kun i begrænset omfang appliceres for Håndfaste retningslinjer for hvor grænserne imellem førskolebarn, barn og ung skal placeres er vanskelige at give. I Danmark skelnes juridisk imellem børn (0-14 år) og unge (15-18 år), organisatorisk skelnes på mange børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger imellem småbørn (0-6 år) skolebørn (7-13 år) og unge (14-17 år). I kliniske studier vedrørende depression inkluderes oftest skolebørn i alderen fra 6-8 år til 11-12 år og unge fra alderen 12-13 år og op til alderen 17-18 år. Endelig anfører Sundhedsstyrelsen at: ”efter puberteten og med stigende alder kan indikationsområder og behandlingsprincipper, som de er beskrevet hos voksne, appliceres for de Disse svingende aldersgrænser afspejler formentligt at forhold omkring fysiologisk (pubertet) og mental udviklingsniveau har større betydning end kronologisk alder for hvorvidt en person skal betragtes som førskolebarn, skolebarn, ung eller voksen. Der er således overgange hvor et klinisk skøn må være gældende for hvorvidt en person betragtes som førskolebarn, skolebarn, ung eller Forekomst
Klinisk depression ses hos såvel børn som unge med en punkt prævalens på omkring 0,25 % hos børn, ligeligt fordelt blandt drenge og piger stigende omkring puberteten til omkring 2 % hos unge Depression medfører en betydelig grad af lidelse og funktionsnedsættelse, samt øget risiko for Diagnosen stilles i henhold til ICD-10. De diagnostiske kriterier er ens for børn, unge og voksne og indeholder ifølge ICD-10 og DSM-IV symptomer indenfor hovedgrupperne: stemningsleje (tristhed, irritabilitet, anhedoni), kognition (lavt selvværd, selvbebrejdelser, selvmordstanker, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær) og fysik (træthed, appetittab, søvnforstyrrelser, psykomotorisk hæmning eller agitation)3. Depression kan præsentere sig med eller uden psykotiske symptomer og med eller uden melankoliformt syndrom. Dertil kommer at mange børn og unge kan præsentere sig med andre symptomer som f.eks. angst, somatiske symptomer eller Depression forekommer i 75 % af tilfældene komorbidt med andre børne- og ungdomspsykiatriske tilstande. Ofte forekommer angstlidelser, OCD, ADHD, spiseforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser2. Hos unge kan depression forveksles med begyndende skizofreni, særligt ved forekomst af mange negative symptomer, ligesom bipolar lidelse kan debutere med en depression. Ætiologi
Ætiologien til depression er multifaktoriel. Risikofaktorer inkluderer bl.a. familiær disposition til depression, temperament og kognitiv stil, anden/tidligere psykiatrisk sygdom, i særdeleshed generaliseret angst, tidligere depressionssymptomer og ydre psykosociale belastninger4. Depression er episodisk. Ubehandlet remitterer omkring 10 % i løbet af 3 mdr. og 50 % i løbet af 12 mdr. En vis andel (ca. 20-30 %) er dog ikke remitteret efter 24 mdr. Tilbagefaldsrisikoen er betydelig (30-40 % får recidiv i løbet af 5 år) og er fortsat til stede i voksenalderen. Der er øget risiko for suicidalforsøg og suicidium4. Der er risiko for at tilstanden udvikler sig til/viser sig at være en bipolær affektiv sindslidelse5. Hos voksne er det vist at den grad af ydre belastninger der skal til for at udløse en depressiv episode falder ved tilbagevendende depressive episoder6. Behandling
Behandlingen består af en initial intervention med psykoedukation og reduktion af psykosociale belastninger, psykoterapeutisk behandling samt eventuel medikamentel/biologisk behandling. Psykoedukation og reduktion af psykosociale belastninger Der er os bekendt ikke studier der undersøger effekten af psykoedukation og reduktion af psykosociale belastninger hos børn og unge. Et review peger på effekt af en kort psykosocial indsats i primærsektoren ved depression hos unge7 og en metaanalyse af studier hos voksne finder en lille men signifikant effekt af passiv psykoedukation ved depression/distress.8 Der er almindelig konsensus blandt klinikere om at individualiseret psykoedukation er god klinisk praksis. Studier af kognitiv adfærdsterapi (KAT) finder en vis effekt af behandlingen i forhold til venteliste. Bedst er evidensen for gruppeterapi til behandling af unge. Individuel terapi er dårligere undersøgt, ligesom der kun foreligger få undersøgelser hos børn før puberteten. Effekten er i metaanalyser fundet at være omkring 60 % 9. Nyere studier sår dog tvivl om behandlingens effekt ved svær depression og høj grad af komorbiditet. March et al fandt i en undersøgelse af unge bl.a. responsraten på KAT til 43 %, hvilket ikke var signifikant forskelligt fra tablet placebo (35 %)10. Man fandt dog at gruppen der fik KAT havde signifikant færre suicidaltanker i forbindelse med behandling med medicin. Goodyer et al fandt ikke effekt af supplerende KAT ved behandling af svært deprimerede unge med selvmordstanker og psykotiske symptomer 11, imens Brent et al fandt at supplerende KAT øgede effekten ved skift af antidepressivum, hos unge med manglende respons på medikamentel behandling12. Der er ikke fundet effekt af KAT på tilbagefaldsfrekvensen9. Enkelte studier af interpersonel psykoterapi har vist effekt i behandlingen af depression hos unge13. Enkelte studier af familieterapi peger på effekt heraf14. Igangværende forskning forventes yderligere at kunne belyse effekten af korttids psykodynamisk terapi omkring år 201615. Der er foretaget flere store randomiserede, dobbeltblindede studier af SSRI behandling af børn og unge. Overordnet findes der at være en statistisk signifikant effekt af medicin overfor placebo, dog med en relativt lille klinisk effekt. Number needed to treat (NNT) findes i metaanalyser (inkluderende studier med såvel lette som moderate og svære depressioner) omkring 10, eller beskrevet som en responsrate på omkring 60 % for medicin og imellem 35-55 % for placebo16. Der ses tendens til en bedre effekt hos unge end hos børn og forskellen imellem behandling og placebo stiger i takt med sygdommens sværhedsgrad17, og når unge, der responderer på en kort initial intervention med psykoedukation og aflastning, udelukkes af undersøgelserne10. Visse studier peger som nævnt på at behandlingen muligvis kan potenseres med kognitiv adfærdsterapi (KAT) 12, andre Flere oversigter peger på bedst risk/benefit ratio af Fluoxetin, som også er det eneste medikament i Danmark, der har indikationen depression hos børn fra 8 år18. Kun enkelte studier har undersøgt behandlingen af behandlingsresistent depression. Der peges på at der kan være effekt af skift fra et SSRI til et andet og at dette bør foretrækkes frem for skift til f.eks. Der er i kontrollerede studier set en let øget risiko for selvmordstanker og –adfærd under behandling med SSRI. Der er ikke i studierne set dødsfald pga. selvmord. Risikoen kan formentlig mindskes ved sideløbende KAT, men bør i alle tilfælde monitoreres løbende19. Et Cochrane review konkluderer på baggrund af 13 studier at der ikke er påvist signifikant effekt af behandling af depression hos børn og unge med TCA. Dog ses en tendens til bedre effekt hos unge Der er ikke fundet statistisk signifikant effekt af andre former for antidepressiv medicin hos børn og unge. Der findes enkelte negative studier af Mirtazepin og Venlafaxin21. Anbefalet udredning og behandling i primærsektoren
Det anbefales, at patienten primært vurderes ved speciallæge i almen medicin, psykolog, pædiater eller børne- og ungelæge. Ved depression af let grad anbefales afklarende og støttende samtaler, psykoedukation og reduktion af psykosociale belastninger. Der anbefales somatisk udredning for at udelukke somatiske differentialdiagnoser samt urinscreening ved mistanke om stofmisbrug. Det anbefales at inddrage socialforvaltningen/PPR med henblik på vurdering af psykosociale forhold og ved belastninger intervention i forhold til disse. Ved forværring eller ved manglende bedring af symptomerne anbefales kontakt/henvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge. Henvisningen bør følge de retningslinjer, der er gældende i den enkelte region. Ved mistanke om depression bør henvisningen særligt indeholde oplysninger om klinisk vurdering af depressive symptomer, vurdering af suicidalrisiko, familiære dispositioner, tidligere depressive episoder og anden psykisk lidelse, evt. somatisk sygdom og resultater fra somatiske undersøgelser herunder medikamentel behandling, psykosociale forhold, skolegang samt beskrivelse af tidligere Udredning og diagnostik
Diagnosen stilles iht. ICD-10 og inddeles i let, moderat og svær depression. Graden af melankoliforme symptomer (døgnvariation, tidlig opvågning, hæmning eller agitation, nedsat appetit, vægttab), suicidalitet (tanker, impulser, handlinger, farlighed) og evt. psykose vurderes og beskrives. Man skal være opmærksom på, at irritabilitet og vrede kan være symptomer hos børn og unge samt, at svingningerne i stemningsleje kan være hurtige. Bipolar lidelse skal udelukkes, idet depressiv episode hos patienter med tidligere maniske episoder ikke bør behandles med antidepressiva (heller ikke SSRI) uden samtidig behandling med Man skal være opmærksom på, at negative symptomer ved skizofreni kan ligne depressive Det er vigtigt ved behandlingen af den enkelte affektive episode at anskue episoden som en del af den affektive sygdom med deraf følgende risiko for tilbagefald. Overvejelser omkring påbegyndelse/justering /ændring af forebyggende behandling skal derfor altid inddrages. 1. Patienter skal vurderes ved speciallæge eller under supervision af en speciallæge og skal ses 2. Der skal foretages en grundig psykiatrisk anamnese (se lokal vejledning) samt en klinisk vurdering og efter klinisk skøn en somatisk undersøgelse inkl. højde og vægt. Desuden vurderes forekomsten af misbrug (alkohol, hash, amfetamin, kokain) samt medicinforbrug (f.eks. kan beta-blokkere, alfa-blokkere og prednisonpræparater udløse eller vedligeholde 3. Der skal foretages en vurdering af selvmordsrisiko i henhold til lokal retningslinje Derefter lægges en undersøgelses- og behandlingsplan. Hvis der fortsat er mistanke om depression bør følgende foretages: 1. Udvidet anamnese med fokus på vurdering af psykopatologi og psykiatrisk komorbiditet f.eks. ved brug af et semistruktureret diagnostisk interview (K-SADS eller SCAN/ PSE) 2. Evt. neurologisk undersøgelse inkl. stillingtagen til indikation for EEG, CT- 3. Evt. parakliniske undersøgelser for at udelukke somatisk årsag til symptomerne eller somatisk komorbiditet. Forslag til relevante blodprøver 1. hæmatologiske kvantiteter (hæmoglobin, trombocytter, leukocytter og 2. væsketal (natrium, kalium, creatinin), 5. D-vitamin, (S-25-OH) evt. suppleret med s-PTH og basisk fosfatase 3. Beskrivelse af sociale og familiære forhold, familiedynamik, skolefaglig og 4. Identifikation af psykosociale belastninger i form af konflikter i familien, mobning, fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug, psykisk lidelse i den nære familie, en historie med tab af nære pårørende, hjemløshed, flygtningestatus, eller ophold på institution der alle kan bidrage til at udløse eller vedligeholde depressionen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på om der er flere sammenfaldende risikofaktorer. Der skal efterfølgende etableres en plan for intervention i forhold til eventuelle belastninger i 5. Vurdering af sværhedsgraden af depression: Sværhedsgraden af depression kan vurderes med Hamiltons Depressions Skala (17 items) (unge) eller Beck Youth Inventory (BYI) før behandling og løbende under behandling. 6. Vurdering af behovet for kognitiv psykologisk undersøgelse, f.eks. i form af WISC/ WAIS. Psykologisk undersøgelse anbefales først foretaget når den aktuelle depressive episode er velbehandlet, således at testresultatet ikke påvirkes af state-dependent kognitive deficit. Samtidig tages stilling til indikation for yderligere psykologisk Behandling
Generelt
Børn og unge med depression og deres forældre skal altid tilbydes psykoedukation, og der skal iværksættes reduktion af eventuelle psykosociale belastninger. Såfremt der er identificeret psykiatrisk komorbiditet iværksættes intervention og behandling afhængigt af type og grad af komorbiditet om muligt før specifik depressionsbehandling Patienten og forældrene informeres om mulige årsager, symptomer, forløb, og forskellige behandlingsmetoder ved depression. Informationen skal sikre patientens og forældrenes mulighed for at træffe en informeret beslutning om behandlingen22, og sikre at omgivelserne er i stand til at støtte barnet bedst muligt i behandlingsforløbet (jf. bilag 1 og 2). Reduktion af psykosociale belastninger Intervention overfor psykosociale belastninger foretages oftest i primærsektoren evt. ved Udviklingsmæssige, sociale og pædagogiske problemer afhjælpes hvor det er relevant. Forældre med egen sygdom og behov for hjælp støttes i at dette iværksættes4. Hvor det er relevant kan interventioner iværksættes med henblik på at styrke relationen mellem patienten og primære omsorgsperson, at reducere risikofaktorer som dysfunktionelle familiemønstre, ægteskabelige problemer hos forældrene samt selvstændige vanskeligheder hos søskende. Der kan iværksættes familie arbejde med fokus på hensigtsmæssig håndtering af konflikter, idet konflikter mellem barn og forældre er associeret med forlængelse af den depressive Aflastning og tilpasning af skolearbejde og øvrige dagligdags aktiviteter iværksættes i forhold til Ved problemer med jævnaldrende herunder mobning iværksættes en plan for afhjælpning af dette. Ved svær belastning af den samlede familiesituation vurderes behovet for intervention overfor dette Let depression
Børn og unge med let depression uden alvorlig psykiatrisk komorbiditet bør behandles i Moderat til svær depression
Såfremt der ikke er effekt af psykoedukation og intervention overfor eventuelle psykosociale belastninger samt håndtering af komorbide tilstande iværksættes specifik behandling. Første valg er kortvarig psykoterapeutisk intervention (KAT, interpersonel terapi, familieterapi), såfremt dette er gennemførligt. Særlige forhold som svær komorbiditet eller vedvarende manglende motivation hos barnet kan tale imod psykoterapeutisk behandling. Ved manglende effekt efter 4-6 sessioner foretages en revurdering af diagnosen, mulig komorbiditet, psykosociale stressorer og andre mulige faktorer, der kan virke vedligeholdende på depressionen. Særlige forhold som f.eks. svært nedsat funktionsniveau eller forværring i tilstanden kan medføre fremskyndelse af ovenstående revurdering. Såfremt betydende vedligeholdende faktorer ikke findes følges behandlingsprincipperne for Første valg hos unge (12-17 år) er kombinationsbehandling med psykoterapi og fluoxetin med mindre særlige forhold (gode ressourcer hos barnet, præferencer hos barnet/familien) taler for behandling med psykoterapi alene som første valg. Hos børn (op til 12 år) overvejes muligheden for kombinationsbehandling med psykoterapi og fluoxetin, alternativt psykoterapeutisk behandling alene. Såfremt særlige forhold som f.eks. svær komorbiditet eller vedvarende manglende motivation hos barnet/den unge taler imod psykoterapeutisk behandling sikres tilstrækkelig opfølgning af effekt og bivirkninger af den medikamentelle behandling ved støttende samtaler. Ved fortsat manglende effekt efter 6 ugers behandling på fuld dosis foretages en revurdering af diagnosen, mulig komorbiditet, psykosociale stressorer og andre mulige faktorer, der kan virke 1. intensiveret psykoterapeutisk behandling evt. med en anden behandlingsform end hidtil anvendt Behandlingsresistent depression
Der er yderst sparsom evidens for hvilken behandling man bør vælge ved vedvarende behandlingsresistent depression. Man må overveje hvorvidt der er behov for revurdering af diagnose og komorbiditet under indlæggelse. Herudover kan man overveje at ekstrapolere fra retningslinjerne for behandling af depression hos voksne23. Depression med psykotiske symptomer
Ved depression med psykotiske symptomer iværksættes medikamentel behandling samtidig med psykoterapeutisk intervention. Det kan overvejes at supplere den antidepressive behandling med et antipsykotisk middel. Der foreligger ikke studier der kan kvalificere valget af præparat og dosis. Generelt anbefales brug af anden generations antipsykotiske lægemidlet grundet en mere favorabel bivirkningsprofil. Vedrørende iværksættelse og opfølgning af behandling med antipsykotiske midler henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser24 samt eventuel lokal vejledning. Tilbagevendende depression
Ved tilbagevendende depression skal effekten af tidligere behandlingsforsøg inddrages ved valg af Behovet for længerevarende vedligeholdelsesbehandling skal vurderes. Indlæggelse
Behovet for indlæggelse overvejes løbende og kan være indiceret ved svær behandlingsresistent depression, ved nærliggende selvmordsrisiko, samt ved depression med psykotiske symptomer. Udover de allerede beskrevne behandlingselementer i form af psykoterapi og medicin rummer indlæggelse en intensivering af en række andre behandlingselementer herunder oftest: Reetablering af normal dagsrytme, herunder normalisering af søvn, spisning og Mindskelse af risikofaktorer og vedligeholdende faktorer Andre behandlingsformer
Data vedrørende lysbehandling er begrænsede og undersøgelserne næsten udelukkende foretaget hos voksne. Undersøgelser peger på at lysbehandling kan have nogen antidepressiv effekt uafhængigt af, om depressionen har årstidsvariation, og lysterapi kan evt. bruges som supplement til den øvrige behandling. Hypomani er en potentiel bivirkning som man skal være opmærksom på. Det anbefales at området belyses yderligere igennem fremtidig forskning. Et Cochrane review peger på en lille effekt af motion på selvrapporterede depressions- og angstlignende symptomer hos børn og unge. Der er sparsom forskning vedrørende børn og unge med klinisk depression. Generelt kan siges at motion er sundt og modvirker vægtøgning som følge af inaktivitet i et længere sygdoms- og behandlingsforløb. Der er derfor er klart rationale for at sikre Vi anbefaler min. ¾ time motion med sved på panden min. 3 gange ugentligt som led i den øvrige behandling af depression høs børn og unge4 Der er kun sparsom evidens for kostens betydning for depression hos børn og unge. Flere store befolkningsundersøgelser peger dog på, at kosten kan være en risikofaktor for udvikling af . Det må kraftigt anbefales at området afklares yderligere i fremtidige Der er klinisk konsensus om at sund og regelmæssig kost er befordrende for psykisk velbefindende, og mangelfuld ernæring forværrer såvel generel træthed som kognitive symptomer. Da appetitnedsættelse og vægttab er hyppige symptomer ved depression kan generel rådgivning Elektrokonvulsiv behandling (ECT)27 ECT anbefales ikke til behandling af depression hos børn. ECT bør kun sjældent anvendes til unge. Vurdering af behovet for ECT samt behandlingen bør foretages i højt specialiseret afdeling. Enhver patient, der overvejes behandlet med ECT, bør vurderes ved en speciallæge med erfaring med ECT, der ikke er direkte involveret i patientens behandling. ECT overvejes ved behov for hurtig indsættende virkning, hvor der er livsfare eller svær forpinthed. Det anbefales således at følgende kriterier er opfyldt: Svær og persisterende depression med alvorlige symptomer som f.eks. manglende indtagelse af føde og væske, alvorlig selvmordsadfærd, florid psykose eller katatoni. Manglende behandlingsrespons eller anden behandling ikke mulig f.eks. fordi: Behandlingsrespons kan ikke afventes pga. livstruende tilstand Patienten tåler ikke, eller kan ikke indtage medikamentel behandling Der henvises til lokal vejledning vedrørende ECT i voksenpsykiatri. Iværksættelse og opfølgning af medikamentel behandling Såvel akut medikamentel behandling af depression som vedligeholdende og forebyggende behandling skal iværksættes af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri, eller under supervision af en sådan. Vedligeholdelsesbehandling kan for unge varetages af den alment praktiserende læge efter udarbejdelse af en aftale herom24. Ved recidiv skal der være mulighed for Aktuelt er fluoxetin det eneste præparat med indikationen depression hos børn fra 8 år i Danmark 28. Dette præparat må derfor anbefales som førstevalg, med mindre særlige forhold taler imod dette. Såfremt fluoxetin ikke tåles eller barnet tidligere med succes har været behandlet med sertralin eller citalopram kan disse anvendes som førstevalg24. Anden medikamentel behandling anbefales ikke24. Fluoxetin: dosis 10 mg dgl. i 1-2 uger, herefter evt. dosisøgning til 20 mg (max. 40 mg)
Såfremt fluoxetin ikke tåles eller barnet tidligere med succes har været behandlet med et af nedenstående præparater kan alternativt vælges: Citalopram: dosis 10 mg i 1-2 uger, herefter evt. dosisøgning til 20 mg (max. 40 mg)
Sertralin: dosis 25 mg i 1-2 uger, derefter evt. dosisøgning til 50 mg (max 100 mg)
I sjældne tilfælde kan man ved partiel effekt overveje yderligere dosisøgning. Der er på nuværende tidspunkt ikke studier der beskriver effekten af dette. Inden indledning af medicinsk behandling foretages: Vurdering af eventuelle kontraindikationer (MAO-hæmmere, parenteral ernæring der indeholder Tryptofan). Forsigtighed tilrådes ved stærkt nedsat leverfunktion, epilepsi, tidligere blødningsforstyrrelser, kardiovaskulære sygdomme og nyligt overstået hjerteinfarkt samt til personer med tidligere manifestationer af mani/hypomani. OBS: fluoxetin er en potent hæmmer af CYP2D6 enzymet, hvilket medfører interaktioner med Registrering af sværhedsgrad af depression ved grundigt klinisk interview eller ratingskala (f.eks. Hamiltons depressionsskala hos unge eller Becks Youth Scales hos børn) med henblik på senere vurdering af behandlingseffekt Registrering af symptomer der senere kan forveksles med bivirkninger evt. med bivirkningsskala, gerne registrering over 7 dage. Opfølgning ugentligt de første 4 uger, herefter afhængigt af effekt I opfølgningsfasen indgår bl.a. nedenstående elementer: Vurdering af bivirkninger jf. pro.medicin.dk28. Særligt fokus på suicidaladfærd, agitation, væksthæmning (hos børn), serotoninsyndrom og i sjældnere tilfælde ved behandling med Serummonitorering ved mistanke om ændret omsætningshastighed (CYP2D6 slow/fast metabolizers; CYP2C19 slow metabolizers) jf. pro.medicin.dk28. Evt. genetisk test . Kun få studier hos børn og unge kan kvalificere beslutningen om behandlingsvarighed. Sædvanligvis tilrådes behandling af førstegangstilfælde i mindst 6 mdr. efter 8 uger med fuldstændig remission. Ved tilbagevendende episoder anbefales længere behandling, afhængigt af varighed og sværhedsgrad af tidligere episoder. Udtrapning af medikamentel behandling bør ske gradvist pga. risiko for seponeringssymptomer jf pro.medicin.dk28. Symptomerne opstår imellem 1 døgn og flere uger efter seponering og kan vare flere uger. Gradvis udtrapning over 6-12 uger anbefales, også af fluoxetin trods lang halveringstid. Anbefalinger vedr. foranstaltninger efter forløbet i børne- og
ungdomspsykiatri
Opfølgning af medikamentel behandling Patienten bør som minimum følges i børne- og ungdomspsykiatrien til tilstanden er i fuld remission. Herefter kan patienten enten følges fortsat i børne- og ungdomspsykiatrien eller for unges vedkommende hos egen læge såfremt der foreligger en aftale herom. Såfremt patienten følges hos egen læge skal der være en behandlingsplan jf. SST vejledning (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114817). Der skal være mulighed for konsultativ bistand og genhenvisning ved recidiv. Efter fuld remission bør patienter i medikamentel behandling ses med 3-6 mdr. intervaller evt. hyppigere ved behov eller med baggrund i øvrige problemstillinger. Efter gradvis seponering af den medikamentelle behandling bør patienten ses efter ca. 3 mdr. med henblik på tidlig opsporing af recidiv. Herefter kan patienten afsluttes til egen læge. Man skal i opfølgningsfasen være opmærksom på at der kan være påvirkning af de kognitive funktioner i en længere periode efter at stemningslejet er normaliseret og de fysiske symptomer Hvis der har været behov for psykosociale interventioner skal der være en plan for opfølgning af disse inklusive hvem der er ansvarlig for opfølgningen. (1) Luby JL. Early childhood depression. Am J Psychiatry 2009;166(9):974-979. (2) Ford T, Goodman R, Meltzer H. The British Child and Adolescent Mental Health Survey 1999: the prevalence of DSM-IV disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2003;42(10):1203-1211. (3) World Health Organization. The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders: diagnostic criteria for research. 1 ed. Geneva: World Health Organization; 1993. (4) National Institute for Health and Clinical Excellence. Depression in children and young people: identification and management in primary, community and secondary care . http://www nice org uk/CG28 2011. (5) Geller B, Fox LW, Clark KA. Rate and predictors of prepubertal bipolarity during follow-up of 6- to 12-year-old depressed children. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1994;33(4):461-468. (6) Kendler KS, Thornton LM, Gardner CO. Stressful life events and previous episodes in the etiology of major depression in women: an evaluation of the "kindling" hypothesis. Am J Psychiatry 2000;157(8):1243-1251. (7) Stein RE, Zitner LE, Jensen PS. Interventions for adolescent depression in primary care. (8) Donker T, Griffiths KM, Cuijpers P, Christensen H. Psychoeducation for depression, anxiety and psychological distress: a meta-analysis. BMC Med 2009;7:79. (9) Weisz JR, McCarty CA, Valeri SM. Effects of psychotherapy for depression in children and adolescents: a meta-analysis. Psychol Bull 2006;132(1):132-149. (10) March J, Silva S, Petrycki S et al. Fluoxetine, cognitive-behavioral therapy, and their combination for adolescents with depression: Treatment for Adolescents With Depression Study (TADS) randomized controlled trial. JAMA 2004;292(7):807-820. (11) Goodyer I, Dubicka B, Wilkinson P et al. Selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs) and routine specialist care with and without cognitive behaviour therapy in adolescents with major depression: randomised controlled trial. BMJ 2007;335(7611):142. (12) Brent D, Emslie G, Clarke G et al. Switching to another SSRI or to venlafaxine with or without cognitive behavioral therapy for adolescents with SSRI-resistant depression: the TORDIA randomized controlled trial. JAMA 2008;299(8):901-913. (13) Mufson L, Dorta KP, Wickramaratne P, Nomura Y, Olfson M, Weissman MM. A randomized effectiveness trial of interpersonal psychotherapy for depressed adolescents. Arch Gen Psychiatry 2004;61(6):577-584. (14) Diamond GS, Reis BF, Diamond GM, Siqueland L, Isaacs L. Attachment-based family therapy for depressed adolescents: a treatment development study. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2002;41(10):1190-1196. (15) CG28 Depression in children and young people: review decision. National Institute for Clinical Excellence 2011 February 25. (16) Bridge JA, Iyengar S, Salary CB et al. Clinical response and risk for reported suicidal ideation and suicide attempts in pediatric antidepressant treatment: a meta-analysis of randomized controlled trials. JAMA 2007;297(15):1683-1696. (17) Tsapakis EM, Soldani F, Tondo L, Baldessarini RJ. Efficacy of antidepressants in juvenile depression: meta-analysis. Br J Psychiatry 2008;193(1):10-17. (18) Masi G, Liboni F, Brovedani P. Pharmacotherapy of major depressive disorder in adolescents. Expert Opin Pharmacother 2010;11(3):375-386. (19) Whittington CJ, Kendall T, Fonagy P, Cottrell D, Cotgrove A, Boddington E. Selective serotonin reuptake inhibitors in childhood depression: systematic review of published versus unpublished data. Lancet 2004;363(9418):1341-1345. (20) Hazell P, O'Connell D, Heathcote D, Henry D. Tricyclic drugs for depression in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2002;(2):CD002317. (21) Cheung AH, Emslie GJ, Mayes TL. Review of the efficacy and safety of antidepressants in youth depression. J Child Psychol Psychiatry 2005;46(7):735-754. (22) Birmaher B, Brent D, Bernet W et al. Practice parameter for the assessment and treatment of children and adolescents with depressive disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2007;46(11):1503-1526. (23) sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. http://www sst dk/publ/Publ2007/PLAN/SfR/SST_Dep rapport pdf 2011. (24) sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. https://www retsinformation dk/Forms/R0710 aspx?id=114817 2011. (25) Jacka FN, Kremer PJ, Leslie ER et al. Associations between diet quality and depressed mood in adolescents: results from the Australian Healthy Neighbourhoods Study. Aust N Z J Psychiatry 2010;44(5):435-442. (26) Murakami K, Miyake Y, Sasaki S, Tanaka K, Arakawa M. Dietary folate, riboflavin, vitamin B-6, and vitamin B-12 and depressive symptoms in early adolescence: the Ryukyus Child Health Study. Psychosom Med 2010;72(8):763-768. (27) Ghaziuddin N, Kutcher SP, Knapp P et al. Practice parameter for use of electroconvulsive therapy with adolescents. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2004;43(12):1521-1539. (28) Dansk Lægemiddel Information A/S. Medicin.dk. http://pro medicin dk/ 2011.

Source: http://www.bupnet.dk/media/Landsd%C3%A6kkende_klinisk_retningslinje_vedr%C3%B8rende.pdf

Ada.org: fda letter docket no. fda-2012-n-0548

October 15, 2012 Division of Dockets Management (HFA–305) Food and Drug Administration 5630 Fishers Lane, Room 1061 Rockville, MD 20852 Re: Docket No. FDA-2012-N-0548 To Whom It May Concern: The American Dental Association (ADA) and the American Association of Oral and Maxillofacial Surgeons (AAOMS) are pleased to jointly comment on the public health impact of rescheduling hydrocodone-co

Microsoft word - iiit-notification

International Institute of Information Technology, Hyderabad Admissions to M.Tech/MS/Ph.D Programmes (2009-10) Post BSc Programmes ( Note : For Post BSc and MSc(CNS), if the date of examination (15 Feb 2008) is clashing with any other important examination that you are appearing for, you are advised to continue filling the form and inform us separately by sending a mail t

Copyright © 2010-2014 Health Drug Pdf